Gør din gave endnu smukkere med Touché Sallis Signature Gift Bag

Gør din gave endnu smukkere med Touché Sallis Signature Gift Bag

 Der er noget særligt ved at modtage en smukt indpakket gave. Uanset om den er til en, du holder af, eller til dig selv.

Derfor kan du nu tilføje Touché Sallis Signature Gift Bag til din ordre på touchesalli.dk.

Touché Salli Signature Gift Bag

Hvorfor en gavepose?

For mig er Touché Salli Signature Gift Bag faktisk noget meget personligt.

Jeg har altid haft det lidt svært med gaver, der bliver rakt over disken i en plastikpose eller pakket ind i noget, der føles som en hurtig løsning.

Måske er det derfor, at min familie altid griner lidt af mig, når jeg skal pakke gaver ind. Jeg kan bruge uforholdsmæssigt lang tid på at finde det rigtige papir, det rigtige bånd og de små detaljer, der gør, at gaven føles helt særlig.

For mig begynder oplevelsen længe før gaven bliver pakket ud. Indpakningen er nemlig med til at fortælle historien om det, der gemmer sig indeni.

Hvis du har set Love Actually, husker du måske scenen, hvor Rowan Atkinson spiller den meget pertentlige ekspedient. Den utro ægtemand skynder på ham, men han nægter at lade sig stresse. I stedet pakker han gaven ind med næsten ceremoniel omhu. Først silkepapir. Så endnu et lag. Et smukt gavebånd. En lille kvist. Tørrede blomster. Glimmer. En kanelstang. Endnu et bånd. Hver eneste detalje får lov til at tage den tid, den fortjener, mens køen bagved bliver længere og længere, og Allan Rickman får mere og mere sved på panden. 

Jeg har altid elsket den scene, fordi jeg genkender mig selv en lille smule i den.

Ikke fordi jeg ønsker at holde køen tilbage i en butik – men fordi jeg fuldstændig forstår tankegangen. For mig er indpakningen ikke bare emballage. Den er en del af oplevelsen. Den fortæller modtageren, at gaven er valgt med omtanke, og at nogen har gjort sig umage.

Og den følelse kan være næsten lige så værdifuld som det, der ligger indeni.

Det var faktisk den tanke, der blev udgangspunktet for Touché Sallis Signature Gift Bag.

Perfekt til gaver 

Touché Salli Signature Gift Bag er oplagt, hvis du køber en gave til en veninde, din mor, en kollega eller en anden, du gerne vil forkæle.

Sammen med gaveposen følger et ark silkepapir, så du selv kan folde det smukt omkring dine produkter og lægge dem i posen.

Sådan fungerer det

Når du lægger produkter i kurven på touchesalli.dk, kan du nu tilføje Touché Sallis Signature Gift Bag med ét klik.

Når din ordre ankommer, ligger gaveposen og det medfølgende silkepapir sammen med dine produkter. Herefter kan du selv pakke gaven smukt ind, når det passer dig.

Det tager kun få minutter, men gør hele oplevelsen lidt mere særlig.

Små detaljer gør den store forskel

Hos Touché Salli tror vi på, at skønhed ikke kun handler om det produkt, du bruger. Det handler også om oplevelsen omkring det.

Nogle vil måske tænke, at det "bare" er en gavepose.

Jeg ser den som den sidste lille detalje, der fuldender oplevelsen. Den detalje, der får modtageren til at mærke, at nogen har gjort sig umage.

Måske er det bare mig. Måske er det derfor, jeg stadig bliver lidt glad, når en gave er pakket så smukt ind, at man næsten ikke nænner at åbne den.

Tilbage